Hvad er en systemnøgle?
Systemnøgler bruges i private og offentlige ejendomme til fx hoveddøre, yderdøre og fordøre. Systemnøgler er kendetegnet ved en høj grad af sikkerhed, da nøglerne er skabt på baggrund af en patenteret teknologi med en unik udformning. Nøglerne har en særligt kompleks cylinder, som er kopisikret. Den unikke nøgleprofil gør, at der findes et stort antal af kombinationsmulighederne for at kunne låse døren op, og derfor har denne låsetype højere sikkerhed.
Kan en systemnøgle kopieres?
Hvis du har mistet din nøgle, skal du som regel kende systemets kode for at kunne rekvirere nye systemnøgler. Koden sikrer, at kun autoriserede personer, kan bestille nye sæt systemnøgler. Låsesmeden skal desuden være godkendt for at kunne fremstille nye, patenterede systemnøgler. Prisen på at få en ny nøgle afhænger af det enkelte låsesystem og antallet af nøgler, der skal udskiftes i ejendommen.
Dækker forsikringen, hvis du taber dine nøgler?
Har man mistet sine nøgle og bor i en ejendom med flere lejligheder, kan man risikere, at udlejeren kræver, at man betaler for nye nøgler og omkodning af alle ejendommens låse. Det kan derfor blive en dyr affære at miste sine nøgler, hvis man ikke er forsikret. Om forsikringsselskabet dækker omkostningerne afhænger af forsikringstypen. Som regel kan man forvente at skulle tegne en tillægsforsikring hos sit forsikringsselskab. Hvis forsikringen dækker omkostningerne til udskiftning af nøgler og omkodning, vil det stå nævnt i forsikringsvilkårene.
Har du mistet din nøgle?
Har du været uheldig, og du mister din nøgle, skal du have fat i en låsesmed, som hurtigt kan låse døren op. Bor du til leje, skal du enten have fat i viceværten eller ejendomsadministratoren. Hvis nøglen giver adgang til flere fællesarealer, bør det også overvejes, om alle låsene skal udskiftes, så man ikke risikerer, at uvedkommende får adgang til ejendommen.