Tandretning af skæve tænder

tandretning

Der kan være forskellige årsager til, at man ikke har lige tænder. Skæve tænder kan fx skyldes, at man har for mange tænder i munden, en lille kæbe, en forkert tandstilling, der er medfødt eller uhensigtsmæssige suttevaner som barn. Heldigvis er der gode muligheder for at rette tænderne, både som barn eller voksen. Både overbid, underbid mellemrum eller tætsiddende tænder kan afhjælpes med Invisalign tandregulering.

Hvad er Invisalign?

Invisalign er en gennemsigtig tandskinne, som bruges til tandretning ved skæve tænder. Skinnerne rykker gradvist tænderne til den ønskede tandstilling, ved at skinnerne løbende udskiftes til forskellige størrelser. Skinnerne skal sidde på ca. 20-22 timer i døgnet.

Hvor gammel skal man være for at bruge Invisalign?

Både børn og teenagere kan få bøjle med Invisalign. Invisalign har udviklet flere forskellige bøjletyper til både børn og teenagere, hvor tandsættet endnu ikke er færdigudviklet. Som regel vil alle tænder være på plads omkring 18 års alderen. Som tommelfingerregel vil behandlingstiden med tandbøjlen være kortere for børn end den vil være for voksne.

Hvor længe varer behandlingen?

Tandretning med Invisalign kan tage alt fra 6 måneder og op til ca. 18 måneder hos en tandlæge, der er specialiseret inden for behandlingsmetoden. I milde tilfælde kan behandlingstiden være næsten halveret, mens den i sværere tilfælde kan vare i op til 2 år. Behandlingstiden afhænger meget af, hvor mange tænder du skal have rettet i munden og tændernes oprindelige udgangspunkt.

Undgå syreskader

Når man bærer bøjle er det ekstra vigtigt at være opmærksom på at holde en god tandhygiejne, så man undgå huller og tandkødssygdomme. Hvis man indtager sodavand og drikke med kulsyre, bør man fjerne bøjlen og skylle munden efter med vand, så man undgår, at sukkeret ophober sig på bøjle og tænder. Når man er i et forløb med tandretning med Invisalign, skal tandskinnerne renholdes dagligt. Det gør man ved at børste bøjlen grundigt om morgenen og om aftenen med tandbørste og almindelig tandpasta.