Historien om kraner – da mennesket fik guddommelig styrke

I et kranfirma finder man mange typer af forskellige kraner.

Hvis man trasker en tur gennem en større by, så kan man næsten ikke undgå dem. Overalt på byggepladser og ved havnefronter tårner de enorme metalkonstruktioner op over byens mylder. Ja, kraner er så sandelig blevet en fast og vigtig del af vores samfund, men det har ikke altid været muligt for os dødelige mennesker at løfte så tunge byrder.

I dette indlæg dykker Goldschmidt – din kilde til information og tips – ned i kranernes forunderlige historie og betydning for os mennesker. Vores rejse starter sydpå i verdens største imperium – Romerriget.

Kranernes vilde historie

Hvis vi går helt tilbage til de første store civilisationer på jorden, så falder tankerne naturligt på oldtidens Egypten. Mange arkæologer har teoretiseret om muligheden for, at de de sagnomspundne egyptere opfandt forskellige typer af kraner, der muliggjorde konstruktionen af store værker som pyramiderne. Da kranerne i oldtiden var bygget af træ, er der desværre ingen arkæologiske beviser på egypternes kraner. Dermed skal vi flere tusinde år frem i historien for at finde historiske beviser for de første kraner.

Historien om kraner starter faktisk til søs. Før den første dokumenterede kraner havde sømænd allerede specialiseret sig i at løfte tunge ting. Det gælder både de store og runge sejl – men også last, der blev læsset på antikkens skibe. De havde opfundet trissen, der egentlig blot er et hjul, som torvet trækkes igennem. Ved brug af flere trisser kunne en enkelt mand løfte det samme som 10 mand uden trisser.

I Romerriget var romerne fascineret med at bygge store konstruktioner såsom det berømte Colosseum i Rom. Her lærte de at bruge trisserne i nye smarte kraner, der muliggjorde løftningen af tonstunge sten til toppen af det enorme Colosseum. Det er typisk den romerske arkitekt Vitruvius, der tildeles æren for at opfinde den første kran med trisse, som han beskrev i sin arkitektoniske manual.

De tidlige kraner bestod af en stor mast med trisser i toppen, som blev opereret ved at mange slaver trak i et tykt reb. Senere blev disse kraner også brugt i konstruktionen under det store bygningsværk, hvor de blev brugt til at transportere løver og andre vilde dyr op gennem gulvet til de store gladiatorkampe.

Moderne kraner

Vi hopper elegant videre til 1805, hvor industrialiseringen havde giver nye muligheder for kranproducenterne. 1700-tallets dampmaskiner blev nu brugt til at skabe de første dampkraner, som først blev en del af havnen i London. i løbet af 1800-tallet kom flere nye opfindelser til, og dampkranerne blev løbende udskiftet med hydrauliske kraner, der kunne løfte endnu mere vægt.

Vi skal faktisk helt frem til 1900-taller, før vi begyndte at bruge de tårnkraner, som du kender fra i dag. Den enorme metalkonstruktion med tværbom er i dag med til at muliggøre alt fra transport til byggeprojekter verden over.

Kraner til alle

I dag er kranernes guddommelige styrke blevet allemandseje. Det er let for enhver at finde et kranfirma i nærheden, der kan hjælpe med at løfte selv de tungeste ting op på 4. sal. Det er dog stadig i transport- og byggesektoren, hvor kranerne bruges mest flittigt.