Laserens forunderlige historie

Kom med på laserens forunderlige historie - fra skarpt lys til øjenoperationer og meget mere.

Du er helt sikker stødt på det før. Om det har været i form af laserlys til koncerter, på et dansegulv – eller måske blot en laserpind i undervisningen. Laserlyset er en fantastisk opfindelse, der bliver brugt utroligt mange steder i samfundet – helt uden at de fleste ved det. I dette indlæg går vi i dybden med laserens fabelagtige historie, hvor en meget kendt forsker fandt en ny type lys, der endte med at revolutionere hele samfundet.

Albert Einstein og laseren

Manden bag laserlyset var ingen ringere end Albert Einstein. Du kender ham nok nærmere for hans opfindelse af relativitetsteorien, der stadig er dominerende i fysikkens verden. Det var dog også den meget kendte teoretiske fysiker, der faldt over laserlyset – endda ved et tilfælde.

Vi skal hele vejen tilbage til 1916, hvor Einstein var midt i et forsøg, hvor han fremstillede et skarpt lys. Han havde slet ikke til formål at fremstille laserlyset, og han vidste ikke engang selv, hvad han havde fremstillet for første gang. Han nåede endda at afgå ved døden, før hans opfindelse blev gengivet og fik sin store betydning i samfundet.

Rubinkrystallens magi

Først i 1960 – 5 år efter Einsteins død – lykkedes det for den amerikanske ingeniør og fysiker Theodore Maiman at skabe en tynd stråle af skarpt rødt lys – laserlys. Det var i forbindelse med et forsøg med rubinkrystaller, hvor en helt ny del af lysets spektrum nu kunne genskabes med menneskeskabt lys.

Theodore Maiman var i virkeligheden blot i gang med et sjovt fysik eksperiment, og han kunne på ingen måde have forudset, hvor vigtig hans opfindelse ville blive.

Laserlyset skinner i alle afkroge af samfundet

Det er simpelthen umuligt at overdrive laserens betydning i samfundet. Mange af de ting, som er en indgroet del af vores hverdag, kunne ikke være mulige uden laseren. Den er altafgørende for en lang række af opfindelser lige fra stregkodescanneren nede i supermarkedet til telefonkablerne under jorden – men det slutter slet ikke der!

Hvis du nogensinde har ejet en DVD-afspiller, så har du haft en laser stående i stuen. Afspilleren læser nemlig disken ved hjælp af laserlys. Hertil bruges laseren i mange brancher, da den kan bruges til at skære med. Dermed er det muligt at skære i selv metal med meget stor præcision. Den kan også bruges til at skære i meget små ting, hvilket har hjulpet mange menneskers daglige liv – men det kan du læse mere om nedenfor.

Der er nemlig flere ting i vores moderne samfund, som ikke kunne eksistere uden laseren – eksempelvis internettet. Så næste gang du googler noget på din telefon, så bør du altså takke Einstein og Maiman for deres store opfindelse.

En sand gave til lægevidenskaben

I dag bliver laseren brugt i en hel masse forskellige sammenhænge. Særligt i lægevidenskaben har laseren fået en banebrydende rolle, der eksempelvis har muliggjort øjenoperationer med laser. Med en laser øjenoperation er det nemlig muligt at skære meget finere end nogen skalpel nogensinde vil kunne. Disse operationer kan derfor benyttes til at behandle en lang række forskellige synsbesvær som nærsynethed, langsynethed, grøn stær og mange flere.

Før i tiden var der ikke meget at gøre for personer med synsbesvær, da øjet var alt for småt til klassiske operationer. Derved var personer med synsbesvær nødsaget til at bære briller eller linser, da de kun kunne se bedre ved hjælp af disse hjælpemidler.