Din huskeliste til flytterengøringen

flytterengøring

Når man lejer en lejlighed eller et hus, skal man altid efterlade den rengjort, når fra fraflytter. I de fleste lejekontrakter står der, at man skal efterlade boligen rengjort, ellers vil man ikke kunne få sit depositum tilbage. Her har vi lavet en huskeliste til dig, der skal flytte og skal have rengjort boligen inden fraflytning.

Sådan kommer du i gang

Flytterengøring kan med fordel udføres, når man er fraflyttet eller i dagene op til fraflytning. Man skal ind i mange kroge og alle overfalde skal tages, og det kan være svært, hvis alle ens ting står der. Nogle ting kan nemmere tages i dagene op til, mens andre ting skal udføres i en tom lejlighed eller tomt hus.

Skab overblik over flytterengøringen

For at komme godt i gang er det en god ide at skabe overblik til at starte med. Lav en liste over, hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres i de forskellige rum

1. Badeværelset

På badeværelset skal følgende gøres

  • Fliser vaskes og afkalkes
  • Armaturer vaskes og afkalkes
  • Toilettet rengøres grundigt ivendigt og udvendigt
  • Alle overflader vaskes af og evt. afkalkes
  • Afløb og vandlåse renses

Mange opgaver i badeværelset kan godt udføres dagene op til fraflytning. Men sørg for at løbe det hele over med en ekstra klud som det sidste, inden du afleverer nøglerne.

2. Køkkenet

I køkkenet skal følgende gøres:

  • Køleskab skal rengøres indvendigt og udvendigt
  • Fryser skal afrimes og rengøres
  • Ovn og ovnplader skal renses
  • Emhætte skal renes
  • Vask skal rengøres og afkalkes
  • Alle skuffer og skabe skal rengøres indvendigt og udvendigt. Husk også oven på skabe.
  • Alle overflader rengøres.

Flere af rengøringsopgaverne kan godt udføres før fraflytning, men sørg for at rengøre de ting, du fortsat bruger, efter fraflytning eller umiddelbart inden.

3. Soveværelser

I hjemmets soveværelser skal alle overflader rengøres. Dvs. de skal tørres og vaskes af. Det gælder både gulve og vindueskarme, men også paneler og overfladerne stikkontakter. Det er nemmest at vente med rengøringen i soveværelserne til alle møbler er ude.

4. Opholdsrum

Ligesom i soveværelserne skal stuens overflader tørres af og vaskes af. Det gælder altså både gulv, vindueskarme, stikkontakter, lister og paneler.

5. Vinduer

Vinduerne er noget, som mange glemmer ved fraflytning. Men faktisk skal vinduerne også være pudsede både indvendigt og udvendigt ved fraflytning. Dette kan gøres i dagene op til fraflytning.

Slip for besværet – hyr et rengøringsfirma

Hvis du vil slippe for det besvær, der er forvundet med rengøring ved fraflytning, og i stedet fokusere på dit nye hjem, så kan det være godt givet ud at hyre et rengøringsfirma, der er specialiseret i slut-og flytterengøring. Her kan du trygt overlade rengøringen til professionelle og i stedet bruge tiden på alt det sjove i forbindelse med flytningen. Hvis du helt vil lade al rengøring være rengøringsfirmaets, kan du med fordel også lade dem stå for hovedrengøringen af dit nye hjem, inden du flytter ind der. Så skal du ikke tænke på noget som helst rengøring, men i stedet fokusere på at pakke ned i det gamle hjem og komme på plads i det nye.