Plastikkirurgi er kunst, når det er bedst, og kan ligne noget fra en krig, når den er værst. Ja, faktisk så udviklede videnskaben sig voldsomt under 1. og 2. verdenskrig, hvor det i høj grad handlede om at genskabe soldaters hud og mistede lemmer, så de kunne få et så normalt liv som muligt, når de tog hjem til eksempelvis England. Plastikkirurgi startede i den grad med visionære videnskabsmænd, som levede og åndede for videnskaben. Heldigvis kommer der stadig dygtige læger og yderst professionelle mennesker, som i den grad har specialiseret sig i plastikkirurgi og at udvikle den skønne og yderst specialiserede videnskab. Her kommer historien om de ildsjæle, som i den grad har bidraget til den hastige udvikling af en forskønnende og kosmetisk videnskab i vækst.
Plastikkirurgi under 1. verdenskrig
Plastikkirurgi er en videnskab, som er udviklet af absolut nødvendighed. Unge mænd, som fik vansirede ansigter, brandsår og mistede lemmer skulle hjælpes, og det var svært i begyndelsen, men ingen videnskab uden ildsjæle, som lever og ånder for at udvikle deres passion. Det var en læge fra New Zealand, som af mange betragtes som far til plastikkirurgi, som vi kender den i dag. Han hed Sir Harold Delf Gillies og var ved fronten i Wimereaux nær ved Bordeaux i Frankrig, hvor han fungerede som læge og tog sig af sårede soldater.
I starten hjalp han en tandlæge, som forsøgte at genskabe kæber. Tandlægen eksperimenterede også med at udvikle måder at genskabe hud på. Gillies blev så inspireret, at han tog til Paris for at studere og lære af den franske ekspert Hyppolyt Morestin, som forskede i hudtransplantation og forsøgte at finde måder at operere på. Han tog efterfølgende til England og etablerede et sygehus, hvor der blev arbejdet intenst med plastikkirurgi, og patienterne var krigsveteraner med brandsår og andre krigsskader. Plastikkirurgi, udvikling krig var i starten uløseligt forbundne, og Gillies blev adlet for sin store indsats for plastikkirurgi.
Plastikkirurgi under 2. verdenskrig
Plastikkirurgi og udvikling under anden verdenskrig blev i stor stil udført af den britiske hær, som arbejdede intenst på at udvikle videnskaben, hele brandsår og få skadede soldater til at se så normale ud som overhovedet muligt. Gillies oplærte andre mænd i kunsten, og lægen, der udviklede den mest var endnu en læge fra New Zealand, Sir Archibald McIndoe, som ikke bare tog sig af soldaternes sår og genskabte deres hud, men også arbejdede ihærdigt på at give dem selvtillid og forberedte dem på, at mennesker ganske vist ville glo på dem, når de kom tilbage til England, men at de var noget helt specielt. Desuden genskabte han fx øjenlåg og udviklede metoder samt fandt medicin, som havde en gunstig virkning på at genskabe huden.
Plastikkirurgi blev i den grad kombineret med coaching, og de overlevende veteraner, som McIndoe havde opereret, mødtes i mange, mange år efter at de var kommet tilbage efter 2. verdenskrig. De dannede en såkaldt klub, som hed ”The Guinea Pig Club”, og de opererede soldater var hans drenge. De fejrede alt, som McIndoe og lægevidenskaben havde gjort for dem, og at de havde overlevet krigen. Der kom noget godt ud af noget forfærdeligt, teknikker til at genskabe hud og at få sår til at hele. Plastikkirurgi ville ikke være den samme uden krig og den britiske hærs satsning på at udvikle plastikkirurgi gav i den grad pote, for fundamentet var lagt for den senere udvikling.
Plastikkirurgi og nutidens ildsjæle
Plastikkirurgi er i dag et højst specialiseret felt, og den udføres af læger med speciale i plastikkirurgi. Det er ikke enhver, som får lov til at rode med menneskers kroppe og operere i dem, men derimod er det gerne læger, som lever og ånder for deres videnskab og gør deres absolut bedst for, at deres patienter får det bedst mulige resultat. Plastikkirurgi og individuel rådgivning hænger i dag uløseligt sammen, fordi mennesker er forskellige og har brug for forskellige behandlinger. Desuden udfører lægen en forundersøgelse for at se, om det ønskede mål er realistisk for personen, som ønsker en kosmetisk eller plastisk operation.
I dag kan plastikkirurgi også være ansigtsløft, brystløft, fedtsugning, og teknikkerne til heling af sår er blevet bedre og bedre med tiden. Den bliver udført af læger, som sætter en ære i at udføre et godt stykke arbejde og få glade og tilfredse patienter. Plastikkirurgi handler stadig i høj grad om selvtillid og at føle sig godt tilpas efter at de er blevet opereret. Det er ingen dans på roser at få en operation, og det kan tage tid at hele sårene, men du er i dag i de bedste hænder, hvis du får udført plastikkirurgi. Her kan du finde plastikkirurgi og ildsjæle i dag. Det er nemlig stadig i høj grad en videnskab for visionære mennesker, som ønsker at forandre andre menneskers liv. De gør det med stor viden, erfaring og præcision, og du skulle gerne blive glad for resultatet. Det er det vigtigste i verden.