Vi skjuler vores guilty musik-pleasures

Selvom vi måske helst vil give udtryk for, at vi hører cool musik når vi er alene, så er vi måske størstedelen af gangene forfaldne til at dyrke vores guilty pleasures. Vi vil for eksempel nødigt stoppes på cykel og tilstå, at det der pumper i ørerne måske nærmere er Mambo No. 5 med Lou Bega, end det er det nyeste skud på stammen fra Crystal Castles.

En ny undersøgelse foretaget af musiktjenesten Spotify viser dog, at de fleste af os gemmer på et par hemmeligheder, når det kommer til hvad vi rent faktisk lytter til, når andre ikke ved det. Spotify har fundet over 120.000 playlists med navnet ‘Guilty Pleasure’, hvor de har analyseret sig frem til de 10 mest gennemgående sange.

Top 10 guilty musik-pleasures

Spotifys detektivarbejde viser blandt andet, at Lou Begas kæmpehit ‘Mambo No. 5’ fra 1999 er det mest streamede hit, at Wham!s ‘Wake Me Up Before You Go Go’ ligger på en andenplads samt at The Knack med ‘My Sharona’ ligger på en flot tredjeplads.

Her er den samlede liste over vores Top 10 guilty pleasure numre (du kan højst sandsynligt nikke genkendende til noget af det):

1. Mambo No. 5 – Lou Bega

2. Wake Me Up Before You Go Go – Wham!

3. My Sharona – The Knack

4. Don’t Stop Believin’ – Journey

5. Cotton Eye Joe – Rednex

6. You Spin Me Round (Like a Record) – Dead Or Alive

7. Who Let The Dogs Out – Baha Men

8. Never Gonna Give You Up – Rick Astley

9. U Can’t Touch This – MC Hammer

10. Call Me Maybe – Carly Rae Jepsen